fml
august 06, 2026
maj 24, 2026
breve, øvelser, stranden,
noget siver ud af noget. et ophold i det besværlige. wow, så besværligt, besværligt . dette grundvilkår: besværligheden god damN
de forudindtagelser man automatisk gør sig, fordi hjernen, som den lille maskine den er, er skruet sammen sådan; at man hele tiden forsøger at forudsige det næste, for at… være i mindst mulig smerte? er det det? smertereduktion?
den virker ikke helt præcis nok, den definition, smertereduktionen,
men altså, okay, noget derhen af
forstå hvorfor man gør som man gør
som hvis selvet var en dragt man hver dag vågner op i, en dragt man så kan betragte sig selv i i spejle
hylsteret – et dukkeagtigt billede
at prøve at forstå ved, insisterende, at sætte sig selv i sit eget sted, og på den måde kalibreres, ikke dissociere. ikke-nægte at forholde sig til det der gør ondt
være med følelsen: det gør ondt
ret stor lettelse at komme hjem. lettende at det er en lettende følelse. som om det er et tegn på generelt mere balance, i det hus jeg bor i; min krop,
hovedet er skorstenen, ik? eller hvordan er det, er det ørerne? (der hvor røgen kommer ud i hvert fald).
men mest af alt mærker jeg kærligheden,
som en meget svag og afdæmpet summen i brystet, en form for stivelse i halsen, svælget, dér gråden,
men også: taknemmeligheden
april 27, 2026
mærke vejrtrækningen i din skulder mit hoved lænes ind imod noget i dig er det mig
et allerede eksisterende liv at læne sig ind imod. jeg insisterer på det ord: imod: her:
skinnende asfalt. håb i hver en knust sten. noget må knuses for så at samle sig til noget større, en mere lettilgængelig betrædelighed
solen skinner derpå, en flade af enormt potentiale. det er bare at betræde! lytte til føddernes vilje. solen skinner i de knuste sten, asfalten
jeg formulerer... hjerteslag. skinnende lyd
altså pulsen. strålende
helt ud i neglene. hvad er det ellers jeg skal have formuleret?
at vågne fra drømme, men at de så fortsætter
ind i dagen ud af døren. ikke ensrettet :ønsket om forbindelse
og når jeg ser hvor smuk du er, ser jeg også hvor smuk jeg er,
det er virkelig så simpelt ...
men man skal huske sine værdier. og forsøge at leve efter dem
april 08, 2026
Swaglord sidder i sit hjørne og konspirerer,
Is it worth it? MAYBE ITS MAYBELLINE Og hvilken farve skal man give denne her tid? Stærk gul? Ikke som sol men som maleT æggeblom-ma. Hvad skal der blive af mig? Spørger Ægget og det klækkes på panden, yoYo yooo
Ye . Ye shall come to read Me Read me I am giving it all away:
Mit hjerte i en kuvert. Det føles forbudt men jeg gør det igen og igen, overskrider fristen, igen og igen
Note to oneself: det akademiske kvarter findes! søde hr Christensen Kom tidligt til holdundetvisning, hvis du vil sidde i dit hjørne og være NØDT til at skrive digte. Tvunget i digt, en nyttefuld position i samfundet og i det indre
april 03, 2026
april 02, 2026
hjernen formår åbenbart at lave forbindelser, sådan at det er muligt ...
... bare ...formår... at: elske
elske
som et fyrtårn
i mørk tåge. ...
__________________________
sangen lyder sådan her i dag:
Martin spiller fløjte
Helene laver mad (lam!)
Clarissa ligger i sofaen
Bjarke sidder stille i solen
Sø tager en lur
Aske spiller nintendo
jeg skriver (lidt) (men godt)
_________________________
trækker vejret ind og rummet
udvider sig, lidt
jeg har slukket alt lyset
og over mig hænger
en visdom i alt
det kan jeg godt stole på
nogens sidste suk nogensinde og måske den nogen er mig
slip! angst
slip! stress
haha!
slip det og luft ud
kast telefonen i mosen for fuck sake
dette mordvåben
sådan en gådefuld men også klodset form
klodset klodset klodset
___________________________
jeg har dyppet mine fingerspidser
i mælk og mynthe :) --> de vokser sig længere
min hjerne er træt og snurrer
det klær den
____________________________
nå ja og så også:
marts 24, 2026
marts 20, 2026
marts 16, 2026
selvfølgelig, selvfølgelig kan jeg skrive fra det her smertens fyrtårn jeg befinder mig i.
pludselig blev vi nødt til at forstå at vi er voksne, trods alt, hvad, jamen,
på den måde at vi har et ansvar, flere ansvaR. ansvar overfor os selv, og overfor dem vi går i forbindelse med.
børnene skulle hentes ind fra legepladsen, det var blevet for sent og for mørkt, dæmonerne kom frem ved skumring, sad og gyngede med os, rutsjede. igen og igen og igen og en mere tur en mere tur en mere tur
du sagde: du er nødt til at være moren nu. jeg sagde: du er nødt til at være faren nu. vi sagde: jeg elsker dig, min lille skat. så tog vi hinanden i hånden og gik hjem til aftensmad, blev puttet. vi havde begge et mareridt om at blive forladt.
Livet, noter
…
I forelæsningssalen. Hvad
Sidder som en lang elver og lyser i mit hvide uld. Mine læderbukser MÅ være satans værk, heldigvis; jeg ligner det mørke jeg er, fra livet og ned, det er vel integritet der er på spil her, ik, – :overensstemmelse mellem mit indre og det Ydre
Lys &mørke. På den måde. har jeg udøvet sexterapi på nogen?????????? seriøst. elsketerapi. jeg tror jeg ville være en god terapeut, n0 shit
Har hovedet oppe i min egen røv
50% barn 50% voksen
Kan jeg bære et barn uden at det bliver sygt?
Jeg vil lave et barn men jeg kan ikke lige nu jeg kan ikke?
Jeg har mistet nogle drømme og det gør så ondt
.50% barn 50% voksen LIGESOM MIG ??????????????????? . Jeg troede måske vi var ens. Men jeg skulle lære at lytte skulle jeg. så kærlig, god, så smuk og han forstår det ikke engang selv. en dag vil han forstå det
… .
Stor kunst i vente
Så meget er jeg da sikker på
Dialektforskning = hot (?)
Gottfried von Herder Abhandlung über den Ursprung der Sprache,
1772
Diaklektologien som videnskab. Før 1800tallet = spredt fægtning (????)
Den jyske konge behind the scenes ……………….
What thEe FUCK?
1848: et skæbneår for dansk sprogforskning. Empiriske studier i marken –––_ ikke ved skrivebordet
Sårfeberen, 1909
Something very special about sønderjylland
Højtysk. Say what
Dialektsedler. Okay
🆗
Jeg har heldigvis en ven som også er heartbroken. Så kan vi græde på skift. Og nusse hinanden lidt, som hinandens forældres stedfortrædere. Føler mig meget heldig hvad det angår
I går aftes: paté og et lille glas rom. Wow, det var så skønt. Mærkede at Du’et havde mig i min sårbarhed,
Kærlighedens Guldmaske . Vi dansede siddende i bilen på forsæderne,
du kørte bilen. Jeg skar din hals over,
du grinte, skar mit hjerte op,
Jeg græd og du lyttede til nuancerne. Tænk at du kan det, jeg er meget imponeret. Jeg følte mig meget set og det gør mig selvfølgelig mere forelsket. Håber aldrig forelskelsen forsvinder helt. Eller
Okay
🆗🆗
🆗
Men. Du'et er helt perfekt og det er jeg'et også
















































