If I gave you diamonds and pearls, ville nogen elske mig mildt og trygt? Ville jeg være glad sådan. det håber jeg for mig selv. Ville jeg elske, eller blive straffet for at elske uden at Elske? Jeg skriver med en stor krone på hovedet, det er Tiden, den er tung men bøjelig, heldigvis, og jeg trives egentlig med byrden, jeg har accepteret den som et grundvilkår. det er selvfølgelig mystisk, fordi der er meget jeg ikke forstår, virkelig meget. Der hvor jeg elsker mig selv allermest, lad os bare forestille Os at det er et sted, – der hvor jeg elsker mig selv allermest, er når jeg er allermest åndssvag, det åndssvage rum, Allerdummeste, og 

Det er fandme ikke alle forundt. Både at se dét, genkende det sted, korrespondere, fanme bare gribe det, det er radikalt at anerkende hinanden i hinandens genialitet, jeg fucking siger det bare, det er er bl.a. det jeg lever for