Bare skrive lidt i solen, 

Gå ind i den, i hovedet, lukke øjnene og følge lyden af strålerne: en synthesizer i himlen, en harpe. en vej. jeg nærmer mig varmen, jeg kan holde til det. lidt længere henne af vejen Et klaver, utilgængeligt for mig, jeg ved ikke hvordan man spiller, jeg tror aldrig jeg kommer til at lære det, hvis jeg kender mig selv ret, men heldigvis spiller det for mig. Tak, siger jeg, og smiler. tangenterne bevæger sig, jeg ser det ske, en ånd. Romantikken, en sult, jeg følger den, sætter mig ned på en stor sten og spiser en is, kylling, sovs, det hele i perfekt stand, som var det lige bleven færdigtilberedt, haha ud af en ovn, eller en hånd. Tak, siger jeg, jeg er så heldig, bare så heldig

snoren, den røde, tråden og snoren, snoren. For enden en perle, skammen, 

jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen. det handler om at jeg vil det bedste for mig selv, og også andre, jeg forsøger at trække vejret ind i dén ambition. det kræver mod at se sig selv i øjnene, at digte frit, det er et langsomt arbejde, i fingrene og henover et papir ,en kompliceret dans, den dunker i blodet, dansen, og man må lytte til blodets dunken, rytmen. jeg hører mange forfattere sige at                         ..., haha, og jeg tænker: min fine ven, livet er kort. det er min gave i livet, denne erfaring jeg bærer med mig, jeg tør godt vise mine fejl og mangler, tillykke til mig, jeg er modig på den måde, det indser jeg mere og mere, tillykke med fødselsdagen. jeg tør godt skrive dårligt, det er ikke let, men jeg tør godt, TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN

fanø, slut oktober. her regner meget de her dage, vel lissom i resten af landet. i går cyklede vi ned til vandet, sad under et halvtag og drak the med mælk fra en termoflaske. Inge tumlede rundt i græsset, så sødt. i dag gik vi og gik og gik, imens Inge var i institution. vi snakkede, og vi snakkede om det der skulle snakkes om, livet er meget stort med de her mine venner som jeg elsker, 

horisonten udvider sig som vi går og snakker, hjertet slår friere og roligere

det er svært at skrive dramatik i dag, altså umiddelbart, umiddelbart svært. øv. men lad os nu se, ik, senere, senere. gik hen i brugsen og var nødt til at høre Testimony af Kodak imens, svært at forklare, det var noget med lyset inde i mig

og regnen. nå men jeg købte is til os, til kaffen, vi fik dem også i går, disse is,,. da vi så deadline og var små søde voksne i sofaen. elske og elske, 

amen altså. virkelig

de har fået ny præst her i sønderho, den gamle var ellers go. men den nye viser sig også at være god, det var virkelig en god prædiken i går. (søndag-søndag-søndag-morgen). jeg tænkte over at kirken jo er 100% teater = så godt. og præsten var virkelig en god skuespiller. han tog sin rolle på sig, og han haR talent, det kunne jeg se og mærke. tale lidt med gud, sådan, 

det kan jeg forstå. han snakkede om umuligheden ved at tilgive og det var virkelig spændende. om gavers økonomi og sandhed. at stille sig i narrens position, ved at tro at man tilgiver ved at sige "jeg tilgiver dig" – DET ER KUN GUD DER KAN TILGIVE fat det nu, og måske tror jeg virkelig på det. vi er kun mennesker, små dyr der misser med øjnene, med valnødder inde bag panden osv., 

altså, den prædiken var meget meget spændende HAHA. præsten var en god oplæser/performer/forkynder, og det sætter jeg pris på og 

taknemmeligheden er sådan et langt smukt ord takket og rundet, det hængende g, jamen