jeg går min tur once again, rundt om kirken i det høje græs. jeg møder flere dyr på min vej. først en flok små hunde, 4 stks, de kommer løbende ud af ingenting? mod mig og jeg bukker mig ned og hilser dem. goddag hvem er i. de har ingen ejere og det får mig til at tvivle på om jeg egentlig er vågen, men det må jeg være, jeg forsikrer mig selv om at det er jeg, det er jeg, og jaja og hey hvad så egentlig hvis ikke? jaja. hvad så hvis jeg drømmer hele tiden. okay, så verden findes altså HAHA. hundene løber videre, jeg går videre, forbi hestene og jeg bliver rørt da jeg får øjenkontakt med en af dem. de løfter næsten altid deres hoveder, når de kan høre mig komme forbi ude på vejen, og det gør mig så glad, denne her kortvarige forbindelse, når vores blikke mødes. jeg får mere intens øjenkontakt med én af dem og det rører mig dybt. hej smukke siger jeg. hestens varme ånde ud i kulden bliver til damp. det ser eventyrligt ud. mulens ovale huller, vejret ind og ud og ind og ud, langsomt, som om de trækker vejret i et andet lag af tiden. den ene løfter hovedet fra vandtruget, og vand driver ned fra mulen, et dryppende tæppe
der er mange ting jeg skal huske på min vej og det gør mig lykkelig. jeg skal huske at skrive når jeg kommer hjem
huske tårnfalken der langsomt glidende i himlens mange spor over mig hænger stille et par sekunder, at jeg i de sekunder holder vejret, og da den forlader mit synsfelt tænker jeg på hvad jeg ville have gjort, hvis den dykkede ned mod mig med sit skarpe næb og sine kløer. jeg tænker at jeg nok ville have taget hætten på, jakkehætten, trukket den op og lagt mig ned, krummet mig sammen og forsøgt at beskytte mit ansigt mod jorden
mor skriver godt gået min store pige, og i en ny besked: nu er du voksen. tror du det er det der er sket? svarer jeg. jeg er så lille og stor
edderkoppen har siddet på den runde lampe i kælderen i 2 dage nu. den har siddet i næsten samme stilling, det samme sted, med undtagelse af at have strukket et af dens mange ben i ny og næ. også edderkoppen synes at bevæge sig i andre lag af tiden. hvorfor sidder den lige der på lampen? får den varmen. den ligner en planet, lampen. jeg vil ære den edderkop tænker jeg og lader lyset i lampen være tændt
woow, elsker
SvarSlet<3<3<3
Slet