forsigtigt, forsigtigt sniger jeg mig ind. jeg er god til at liste

der er en helligdom i støvkornene her, 

en duft af ånd

er det bare mig, er jeg alene?

nej, 

organisten sidder og øver sig 

mens næsten alle sover

velkommen

Guds briks

jeg tårer ned af kinderne

dér på den hårde træbænk

det er en meget tidlig morgen. dér på den hårde træbænk

noget i mørket lyder som et bankende hjerte

er det bare mig,

i brystet

Alteret

jeg får øjenkontakt med det

ham & jeg  

sådan lyder tiden

han skriver:

                    en smuk båd er kisten, snittet i følelsernes træ

hænderne folder sig ufrivilligt 

i bøn 

kære Mig, store Herre, lille Kaninus   

selvfølgelig

 jeg møder ggud

selvfølgelig

selvfølgelig møder jeg gud 

for Fanden