Tastaturet er nødvendigt. I aftes gav mig og Olivia hinanden hånden på at jeg er filosof, og at det skal stå i flappen i min næste bog, filosof. Det føles stort og anerkendende, rigtigt, endeligt. Ved godt at noget siger jeg skal passe på med at puste mig op på denne her måde, men. Er det Jante,,Men. Eller, egoet kan let sygeliggøres i hvert fald. Er ”MAN” narccicist hvis man ikke kan stave til det i de sene aftentimer? Nok ja og ja. Det er bare, og hvorfor egentlig skal jeg passe på, HHAHA? 

 

Nej men, nu til det ærlige, eller, også. Jens, min smukke fantastiske ven gamle Jens, Jens. Min øjesten min søde Søde. Og Gustav, jeg vil klø ham på ryggen med en lille tandstik, altid, min kærlighed er næsten grænseløs. Han bar mig hjem fra lunden, ej, jeg sagde ”jeg er din lille prinsesse pige prins”, jeg tror han synes jeg var latterlig og sød, eller jeg ved at han også elsker mig. Hvem kan sige hvad der er rigtigt? Ingen! INGEN. Jens sagde så noget ,angående dét, der er for vigtigt til at jeg kan gengive det. Det er bare dampet op og ind. Og mig som er så stolt af mig selv, fra i dag, så stolt, så stolt. 

 

Jeg er forelsket, og det er i Verden, mig selv, søde hr. Mig Lorte Selv I love you. Og også my name is Lola but eveeryone calls me LOL, LOL

 

tissetissetisselortetissetisselort