Jeg sidder ude på kua skal til eksamen om 40 minutter min mave rører på sig, sitrende. Det er helt okay at være nervøs for eksamen, det er alle, det er sødt og normalt.

Er pludselig meget åben,

Sidder i kantinen og her er få mennesker, det er dejligt, så kan jeg spise i fred. Ser ud af vinduet og der er en mand i skjorte ved et bordebænkesæt udenfor, hans mørke hår blæser i vinden, det er ikke så tykt. Han sidder og spiser en madpakke og har sin laptop foran sig og han er så smuk i al sin skrøbelighed. Jeg også. Jeg mærker mit hjerte slå, og kigger på manden og forestiller mig så let som ingenting hans bankende hjerte, og at det kunne holde op med at slå, pludseligt, der i vinden og med madpakken . Det er meget rørende at være i live i dag, jeg

Mærker det strømme igennem mig, blidt, men stædigt, som

Blodet i mig hele tiden. Så fint, så fint, ja. Selv hvis det er sygt, blodet, selv hvis det er sygt