jeg sagde til min psykolog at jeg ikke vil se mere emily in paris, jeg har fået nok (har set 7 afsnit af sæson 1..) det er en lorte serie DET ER EN LORTESERIE og jeg hader alle,  især mændene deri, så inderligt-inderligt. har tænkt det var fascinerende så dårligt det er men nej ikke mere, ikke mere! så gik jeg ud derfra og noget havde løsnet sig i maven, en stor knude, skammens tykke reb. knuden er desværre tilbage her til morgen. haha og desværre er det jo ikke så enkelt, vel

men og, 

jeg er nu stolt af mig selv, 

stolt af min krop. den er så god og lang og sød og den vil bare det: den vil. den er stærk, mine muskler og hjertet – som Ursula engang sagde, eller skrev?: hjertet, den tilsandede pumpe... – mit hullede hjerte? (venter på besked fra Doktor)

nå men og, tidligere den dag, 

hun så mig i øjnene, hun så mig i øjnene og hun sagde: kig mig i øjnene. hun sagde: jeg ser dig. hun sagde: du må gerne skubbe mig væk, jeg bliver her, du må gerne skubbe mig væk, men jeg bliver her, jeg er her, ja, sådan, bare skub, skub og stop når du ikke vil mere, jeg er her også når du stopper, skub og stop som du vil, skub

Classens have og jeg fik øjenkontakt med et egern, sad på en bænk og skrev dagbog. mærkede blodet i min hjerne, de små gange og korridorer. skidtet i krogene. diamanter? 

så skrev Lars en sms, sikke en glæde, 

terapien flød fra de små rum med stole placeret overfor hinanden og kleenex og the og psykologi-teori, derfra og ind i livets større rum, en glidende overgang, rummene udvidede sig lidt, gaden og træerne, vi snakkede en smule om poesi, selvfølgelig gjorde vi det, og hvordan at St. St. Blicher havde brug for sit penge-publikum og at det var super, jaja, det synes vi begge. en motor er en motor. Lars tegnede en maskine i min notesbog, håbet lyste i min hjerne, jeg måtte gabe mange gange, for at få ilt op på øverste etage i huset:O, jeg mærkede gangene og korridorerne lyst op, godt, tænkte jeg, godt at du findes i verden lille Las, vi har brug for dig, du må ikke dø, nogensinde (NOGENS SIND), kan du være min hunde-far, tænkte jeg, eller mor ,et lille teater vi kunne lave, med dukker som hedder vores navne:--------------------------------------------------------) 

nu: en alt ædende hovedpine whats UP? skriver mere senere måske, redigerer (?),

hvis du læser dette consider yourself lucky------------------------------->kisses 

 

i et fængsel:(

sprachgitter

                                                                                                        SPRACHGITTER