jeg digter næsten hele tiden, det er mig, jeg digter næsten hele tiden, mit ansigt er rødt af varme, jeg digter næsten hele tiden, jeg kan bare leve. jeg kan bare leve. jeg forsøger at regne noget ud – noget. det er en matematik der ikke går op, ikke lige nu, dét ord: noget. jeg må sidde længere med ligningen. fint, fint. jeg tager mig min tid og håber, håber. ønsker det bedste. forsøger, forsøger. øvelse, øvelse, fint, kladde. kender mit ansigt sig selv? (jeg tror det). og jo ældre jeg bliver jo mere tålmodig, tak Gud (dvs. Digtet). det er godt. ingen skal forstå hvad jeg skriver, ikke lige nu, det er fint, fint. jeg er sød og tålmodig, vil det bedste. jeg strækker mig, hviler i stræk, godt, godt. jeg vil føre mig selv ud, ud mod et hav, så jeg en dag ville kunne løbe blind langs vandkanten, hvis omstændighederne kræver det, rase i blindhedens mørke – med vandkanten som pejlemærke, som laurie andersons hund, lolabelle, gjorde det. godt. det hele er metaforer, godt, det er sådan jeg vil leve, i billeder. 

jeg skammer mig tit, og det holder mig tilbage. i nat drømte jeg om zombier, sikke en fest, virkelig, det var en fest, hvor der pludselig var zombier i blandt, gæster/zombier, hvem var hvem, det var ikke til at regne ud fØr nogen pludselig tabte deres ansigter på gulvet, de smeltede ligesom langsomt og på et tidspunkt dumpede den smeltede sovs/hud ned på gulvet, og man vidste det var zombier. var det deres masker? en bekendt satte sig ved et keyboard og sang en sang, hendes stemme knækkede, det var den smukkeste sang, det var ikke til at holde ud, jeg blev så rasende, i afmagt, alt det smukke så koncentreret, samlet til toner, hendes stemme, jeg råbte: HOLD KÆFT og alle kiggede uforståeligt på mig. en zombie stod i en dørkarm og med ansigtet smeltende foran sig, i lange laser, hud og hud, det varme indre dampede frem

og i nat kom: "Håret, 

det lange døde materiale

på hovedet, og gulvet

tiden i hvert et strå."

tak. jeg vender snart tilbage med mere sentimentalitet (øjnene), overlevelse. godt

PS. det er ikke RART at poste det billede af mig selv, det er ikke RART, men jeg er nødt til det, for at nærme mig nuet, nU ikke flere spørgsmål, stop, og godmorgen, igen. desuden er der nogle linjer i billedet og så siger jeg ikke mere for jeg vil ikke sige mere nu UDOVER PS det er forår nej men så stop dog, okay, jeg gjorde det, (redigerede mig selv), elsker bloggen sådan umiddelbart, umiddelbart elsker jeg bloggen HAHA?  fint, fint, og bliv ved, bliv ved