Tastaturet er nødvendigt. I aftes gav mig og Olivia hinanden hånden på at jeg er filosof, og at det skal stå i flappen i min næste bog, filosof. Det føles stort og anerkendende, rigtigt, endeligt. Ved godt at noget siger jeg skal passe på med at puste mig op på denne her måde, men. Er det Jante,,Men. Eller, egoet kan let sygeliggøres i hvert fald. Er ”MAN” narccicist hvis man ikke kan stave til det i de sene aftentimer? Nok ja og ja. Det er bare, og hvorfor egentlig skal jeg passe på, HHAHA? 

 

Nej men, nu til det ærlige, eller, også. Jens, min smukke fantastiske ven gamle Jens, Jens. Min øjesten min søde Søde. Og Gustav, jeg vil klø ham på ryggen med en lille tandstik, altid, min kærlighed er næsten grænseløs. Han bar mig hjem fra lunden, ej, jeg sagde ”jeg er din lille prinsesse pige prins”, jeg tror han synes jeg var latterlig og sød, eller jeg ved at han også elsker mig. Hvem kan sige hvad der er rigtigt? Ingen! INGEN. Jens sagde så noget ,angående dét, der er for vigtigt til at jeg kan gengive det. Det er bare dampet op og ind. Og mig som er så stolt af mig selv, fra i dag, så stolt, så stolt. 

 

Jeg er forelsket, og det er i Verden, mig selv, søde hr. Mig Lorte Selv I love you. Og også my name is Lola but eveeryone calls me LOL, LOL

 

tissetissetisselortetissetisselort 

 

status: tænk, at jeg var, hvad jeg er:

status: prøve at fatte men hat: .

så sidde ved et hegn

og vente på sig selv hr. godot calling he himself I. Come on shine your light on me sweet Jesus

vente på jesus' skin. synge (altså det det handler om er: åh.)

pille tiden

læse lidet

LÆSE LIDET

man KAN vel se det i min hjerne ud gennem øjnene

sådan her: 

 

 

Digteren digtet og djævlen

Tænker det om dagen at den har givet mig nyt inventar til drømmene, materiale

nye rum kan bygges i hjernen nu

i rummene løber noget

Det bløder

 

 det er ikke at jeg ikke respekterer eller værdsætter folk der er gode til at SMALLTALKE, jeg er bare færdig med det? 

en digter jeg kender, jeg elsker denne digter, faktisk, eller, hans arbejde betyder meget for mig, og jeg holder meget af hans person, det jeg kender dertil, nå, men, han spørger mig hver gang vi mødes til et offentligt arrangement (digtoplæsning, reception, den slags) om jeg er OKAY?,  og jeg tænker hver gang at han spørger sig selv GENNEM mig, sådan, en direkte projektion.  jeg svarer næsten altid "ja", men tænker over hvad der ville ske, hvis jeg sagde nej til hans spørgsmål en dag. det "nej" ville vel virkelig runge i ham – men hvad ville der SKE? hvad ville han gøre? lægge sig ned og græde? det ville være smukt. jeg drømmer om sådan en verden, hvor man taber sig selv noget oftere, spilder , tisser lidt i bukserne:)

 
Galde-punktet i nakken 

det spændte bælte om maven 

føddernes intelligens og potentiale, at de bærer mig. og jeg er blevet filosof, helt stille (du ser mig ikke)

havde jeg ventet på afvisningen hele tiden? og da den kom, blev jeg afmægtig. bevægede mig længere og længere ind mod et klippelandskabs dunkende punkter, i et mørke, skarrpe og glohede,     hjerterne, ville røre.     hvad ligger der i ordet hvad