godmorgen i hytten (hovedet) 

 

the f

ools

hos Finn Hesselager

og Skattejagt/penge:

 åh, Søde, jeg skrev et digt i går

det er virkelig rigtigt og lykkeligt. jeg ville ønske jeg kunne dele det her, for jeg er begejstret, oppe at køre jo faktisk, måden det kom til mig på, mhm, i regndråberne, i et lAtent (fantastisk undertrykt)...smil... haha...i nogens mundvig...en smuk smuk person...hvem var det? ?? det lille søde digt, uhyggeligt

men. det kan jeg altså ikke. digtet skal i Bogen. lad os (mig & mig) se det ske lad os prøve at tro på det

Bare skrive lidt i solen, 

Gå ind i den, i hovedet, lukke øjnene og følge lyden af strålerne: en synthesizer i himlen, en harpe. en vej. jeg nærmer mig varmen, jeg kan holde til det. lidt længere henne af vejen Et klaver, utilgængeligt for mig, jeg ved ikke hvordan man spiller, jeg tror aldrig jeg kommer til at lære det, hvis jeg kender mig selv ret, men heldigvis spiller det for mig. Tak, siger jeg, og smiler. tangenterne bevæger sig, jeg ser det ske, en ånd. Romantikken, en sult, jeg følger den, sætter mig ned på en stor sten og spiser en is, kylling, sovs, det hele i perfekt stand, som var det lige bleven færdigtilberedt, haha ud af en ovn, eller en hånd. Tak, siger jeg, jeg er så heldig, bare så heldig

snoren, den røde, tråden og snoren, snoren. For enden en perle, skammen, 

jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen. det handler om at jeg vil det bedste for mig selv, og også andre, jeg forsøger at trække vejret ind i dén ambition. det kræver mod at se sig selv i øjnene, at digte frit, det er et langsomt arbejde, i fingrene og henover et papir ,en kompliceret dans, den dunker i blodet, dansen, og man må lytte til blodets dunken, rytmen. jeg hører mange forfattere sige at                         ..., haha, og jeg tænker: min fine ven, livet er kort. det er min gave i livet, denne erfaring jeg bærer med mig, jeg tør godt vise mine fejl og mangler, tillykke til mig, jeg er modig på den måde, det indser jeg mere og mere, tillykke med fødselsdagen. jeg tør godt skrive dårligt, det er ikke let, men jeg tør godt, TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN

fanø, slut oktober. her regner meget de her dage, vel lissom i resten af landet. i går cyklede vi ned til vandet, sad under et halvtag og drak the med mælk fra en termoflaske. Inge tumlede rundt i græsset, så sødt. i dag gik vi og gik og gik, imens Inge var i institution. vi snakkede, og vi snakkede om det der skulle snakkes om, livet er meget stort med de her mine venner som jeg elsker, 

horisonten udvider sig som vi går og snakker, hjertet slår friere og roligere

det er svært at skrive dramatik i dag, altså umiddelbart, umiddelbart svært. øv. men lad os nu se, ik, senere, senere. gik hen i brugsen og var nødt til at høre Testimony af Kodak imens, svært at forklare, det var noget med lyset inde i mig

og regnen. nå men jeg købte is til os, til kaffen, vi fik dem også i går, disse is,,. da vi så deadline og var små søde voksne i sofaen. elske og elske, 

amen altså. virkelig

de har fået ny præst her i sønderho, den gamle var ellers go. men den nye viser sig også at være god, det var virkelig en god prædiken i går. (søndag-søndag-søndag-morgen). jeg tænkte over at kirken jo er 100% teater = så godt. og præsten var virkelig en god skuespiller. han tog sin rolle på sig, og han haR talent, det kunne jeg se og mærke. tale lidt med gud, sådan, 

det kan jeg forstå. han snakkede om umuligheden ved at tilgive og det var virkelig spændende. om gavers økonomi og sandhed. at stille sig i narrens position, ved at tro at man tilgiver ved at sige "jeg tilgiver dig" – DET ER KUN GUD DER KAN TILGIVE fat det nu, og måske tror jeg virkelig på det. vi er kun mennesker, små dyr der misser med øjnene, med valnødder inde bag panden osv., 

altså, den prædiken var meget meget spændende HAHA. præsten var en god oplæser/performer/forkynder, og det sætter jeg pris på og 

taknemmeligheden er sådan et langt smukt ord takket og rundet, det hængende g, jamen 

lytter

store øjne i kaffen

skære for: hjertet. det er åbent og JEG har nøglen/fører kniven. faldt i søvn i, 

ind i, denne her forløsende forestilling om grænseløs omsorg, 

døden. desværre

men altså. rolig nu. først skal vi leve– 

du har meget lange fingre, længere end mine. sammen peger vi på problemerne, 

det er en lang sang, et byggeri.

kagens anatomi (YUP), hovedsageligt: mange lag. men!

og...

opskriften er blevet væk, den gode gamle opskrift... 

det er bedst sådan

jeg skriver bare, i dag, jeg skriver i dag, i dag. det er det jeg gerne vil, skrive, så jeg må skrive mig forbi bedømmelsen af skriften, bare skrive. lytte. hvad bliver der sagt? ældes man tidligere fordi man har været syg med kræft som meget ung? (hader google/lever i trods, det er meget dumt og ganske godt) hvem bliver diagnosticeret lige nu, hvem skal dø? skrig og hulken. børnene i Gaza, det er deres diagnose, folkedrabet, et muteret monster der æder og æder og er under sengen, en ond ond ånd. hvordan har du det, barn, voksen, hvordan har du det?

solen består, det gør den, den er bare så helt enormt sig selv. sig selv. den fortæller mig noget, det handler om universet, jeg er ikke sikker på hvad det ord betyder, universet, (sol), (menneske), (krig), måske den taler på et andet sprog end jeg, ja det tror jeg nok, men det er ikke grund nok til at afvise dens tale, det ville være dovent af mig. jeg oversætter sådan her: godmorgen. du er lille og jeg er stor. er jeg syg? spørger jeg så. nej, men... det tror jeg ikke, men... det er svært at sige, haha, menneske. har jeg en virus i maven? der er noget der gør ondt. krig

nogle dage er jeg lesbisk, mange%, jeg leder efter en kvinde, fanme ikke hvem som helst, det gir sig selv, jeg mener bare, jeg venter, hvad er det jeg lige helt prcist jeg venter på (godot/Provisional Life: redeeming the Real) fuck man, det er så kedeligt, livet går hurtigt, jeg har EhK tid til det?. ej men. det er jo heller ikke hele sandheden vel, en kedelig udlægning nærmest, men Ud det skal den fanme, ud af systemet, den udlægning., jaja. jeg er en stjerne. jeg har storhedsvanvid. jeg vil elskes for den stjerne jeg er, så meget ved jeg. hvis man skinner imens man er i live skinner man også på himlen når man er død, den slags narcissistens logik. hvorfor skal jeg egentlig dømme mig selv ude hele tiden, med dét ord: narcissist. er det selvhad? fuck man, det er så kedeligt!!!!!!YE. græde lidt… grine… jeg vil gerne skrive erotiske digte ligesom schade, sjove&frække, jeg har masser af materiale så at sige, bare vent, lille verden, skriften drypper fra mig, en dag vil jeg spilde mig selv ud over et gulv, lade vandet gå og skrive et meget vådt digt fra MIT INDRE:) digtene vil glitre af liderlighed, æggehvide, ligge og vride sig på gulv. PÅ GULV skuespillere PÅ GULV. :jeg har lov til at være ung i min gamle krop, altid, også når jeg ikke er det længere, ung, så er jeg det, ung SHALL I/ MUST I compare thee to a summer's day my sweet sweet darling Babe Lord Mustard

Silas Toft, den geniale digter danske digter SIlas Toft skrev et digt itl mig på min fødselsdag og digtet endte noget lig: "tak Fie Martens Ljungmann

for at gøre dig til. "

følt emig meget set i det digt, så tak til Silas for digtterøjnene. nåmen nok om mig (aldrig...),

der var seriøst maddiker i den lille grønne skraldespand her til morgen, det var svært for mig at forholde mig til på nogen som helst måde, det må jeg bare sige . nogle dage vågner jeg op med ekstremt EKSTREMT bløde ører, eller, det er ydersiden af mine ører, de er så helt enormt ekstremt bløde og jeg har svært ved at lade vlre med hele tiden at røre dem også fordi det beroliger mig, eller det føles som om jeg finde rmig selv ved at lade mine fingre røre ved det bløde og i det bløde eller dvs under det bløde er der nogle takker, i ørerne, det er svært at forklare, men jeghar lissom de her takker på ørerne og det er takkerne PAKKETind i det bløde, denne kOmbi der er så uimodståelig for mig . vil gerne at "man" FORSTÅR at NU skriver man, man skriver og man skriver og man skriver ikke nødvendigvis noget stor litteratur men mean KSRIVER . HVOR LAngt kan stemmen række hvor langt må den gå eller kan den gå uden at forsvindei ligegyldigheder eller det vil faktisk også sige jeg. kan bare kalde det hvad jeg vil, det er de tjeg gerne vil, kalde det hvad det vil kaldes (SMALLTALK) og hvis det vil kaldes for stor litteratur så kalder jeg det satme jo bare sto rlittetur og så kan alle der vil græde eller skælde ud jo gøre det haha gør da nu bare det og det og denne her gårudtil alle forskere kys mine fine lille røv og tak for jeres gravearbejde jeg mener det tak. tak, det rører mig dybt, Videnskaben og

Filosofien

 

 

det er søndag!

 

1. Da jeg stod på havnen i morges og vinkede farvel: jeg vinkede og vinkede, alt foregik i slowmotion, jeg vinkede hele min vej hjem og du blev mindre og mindre, til sidst så lille som én af viserne på mit armbåndsur, en streg i tiden. Jeg vinkede og vinkede, min hånd faldt næsten af, det hele gik så langsomt som var tiden gået i stå, jeg vinkede og vinkede, langsomt, langsomt, langsomt...

+

2.

 

 

in Music

 

😁...

     

bare nogle noter fra 2023 jeg fandt er det ikke lidt sjovt og rørende