det er ikke at jeg ikke respekterer eller værdsætter folk der er gode til at SMALLTALKE, jeg er bare færdig med det? 

en digter jeg kender, jeg elsker denne digter, faktisk, eller, hans arbejde betyder meget for mig, og jeg holder meget af hans person, det jeg kender dertil, nå, men, han spørger mig hver gang vi mødes til et offentligt arrangement (digtoplæsning, reception, den slags) om jeg er OKAY?,  og jeg tænker hver gang at han spørger sig selv GENNEM mig, sådan, en direkte projektion.  jeg svarer næsten altid "ja", men tænker over hvad der ville ske, hvis jeg sagde nej til hans spørgsmål en dag. det "nej" ville vel virkelig runge i ham – men hvad ville der SKE? hvad ville han gøre? lægge sig ned og græde? det ville være smukt. jeg drømmer om sådan en verden, hvor man taber sig selv noget oftere, spilder , tisser lidt i bukserne:)

 
Galde-punktet i nakken 

det spændte bælte om maven 

føddernes intelligens og potentiale, at de bærer mig. og jeg er blevet filosof, helt stille (du ser mig ikke)

havde jeg ventet på afvisningen hele tiden? og da den kom, blev jeg afmægtig. bevægede mig længere og længere ind mod et klippelandskabs dunkende punkter, i et mørke, skarrpe og glohede,     hjerterne, ville røre.     hvad ligger der i ordet hvad 

 

 

ved du hvad jeg vil gerne sige dette: jeg er dette, dette ord: dette. jeg elsker mig selv for at ville elske mig selv og det er det, godt

 Jeg sidder ude på kua skal til eksamen om 40 minutter min mave rører på sig, sitrende. Det er helt okay at være nervøs for eksamen, det er alle, det er sødt og normalt.

Er pludselig meget åben,

Sidder i kantinen og her er få mennesker, det er dejligt, så kan jeg spise i fred. Ser ud af vinduet og der er en mand i skjorte ved et bordebænkesæt udenfor, hans mørke hår blæser i vinden, det er ikke så tykt. Han sidder og spiser en madpakke og har sin laptop foran sig og han er så smuk i al sin skrøbelighed. Jeg også. Jeg mærker mit hjerte slå, og kigger på manden og forestiller mig så let som ingenting hans bankende hjerte, og at det kunne holde op med at slå, pludseligt, der i vinden og med madpakken . Det er meget rørende at være i live i dag, jeg

Mærker det strømme igennem mig, blidt, men stædigt, som

Blodet i mig hele tiden. Så fint, så fint, ja. Selv hvis det er sygt, blodet, selv hvis det er sygt 

 

SOCIAL MEDIA

 Love L.f.

er i stockholm og kan ikke kan ikke KAN IKKE blive klog i dag!!!!!!!!!!!!!!!!!!!kan kun være sød. har drukket 2 kopper kaffe ude bare så sød og alene jeg DØR af sødhed SERIØST .  har også købt et par søde bukser og en sød kjole fordi jeg ikke kan være klog i dag kun sød og sød og ikke klog

far og far: elsker dig forevigt

I LOVE MUSICIANS<3

we BACK<3

Tak

 

Tak til Statens Kunstfond for arbejdslegat. det betyder helt utroligt meget 

 For første gang i hvad der føles som lang tid giver jeg mig selv lov til at bare være, være og bare være med mig selv. JEg er langsom da jeg går op ad trapperne i opgangen og mærker gelænderet under min hånd, det formede træ, lakeret og snoet, jeg bare er der, i opgangen, med hånden på gelænderet, langsomt stiger jeg op, 1 trin af gangen. Går i classenshave, ser hvordan det står til her. Alt det grønne er vandet af himlen, flot og vådt, det bare er, og vinden i træerne, lyden af en håndværker der borer… eller sliber? Vinden har fat i noget plastic i et stillads, store ruder af plastic, spændt ud, let flagrende. Håndværkeren banker nu, 

Insekter svirrer. 

Lille åbning i min hud, da jeg skulle låse cyklen op, jeg rev mig, det sveg lidt, men taknemmelig for blodets røde – Passende, tænkte jeg, sådan at se noget af det indre titte frem og ud, blodet, så smukt og skarlagensklart rødt, friskt og noget: blottet

Jeg ønsker mig selv. At bare: mig. Kunne elske herfra. 

En utrolig snurren i fødderne, da jeg tissede efter behandlingen. Aldrig har de snurret sådan, jeg var nødt til at tage fat i dem. Sagde til mig selv: det er okay, det er okay, lige her, lige her

Jeg har hele tiden vidst at der var flere lag af virkeligheden, rundt om og i mig, 

Men jeg har ikke været så direkte i et andet lag før. Måske da jeg var syg, i døsen? Men jeg husker det ikke nu, ikke med hovedet i hvert fald. 

Nu bare. Det

Sikke mine fødder snurrede! 

Og jeg mødte hende: mig selv,

så lille og med spinkle arme, 

skellettet under huden, ribbenene, den flade brystkasse, lysende hår fra hovedet, nyt og dog et dødt materiale fra den levende krop, håret i strå. Dét med at ørerne bliver ved med at vokse livet ud,

og når man er død? Er det sandt. Jeg gider ikke lige google det 

Jung er spændende fordi hAn ikke afviste det mystiske, og fordi han troede på billederne som intelligens, billederne som kommunikation og forbindelse

Jeg ved ikke meget om meget men jeg ved at da jeg var barn og ikke vidste noget vidste jeg det hele, alt det man behøver. I hvert fald alt det man behøver for at blive kunstner,

og også bare: være

En magnetisk fornemmelse, som var der noget i verden der forbandt

Mig til verden. Er det sådan det føles at være sig selv

Jeg er meget ung og gammel, og så fin, så fin

Her er en skælven, og et lag. Laget er 

Og blir en dag til en anden, eller, bevæger sig mellem, bevæger sig mellem dagen der var og dagen der er og er 

hehe evolution of the rabbit